Industrielle processer og produkter

Sektoren industrielle processer og produkter omfatter emission fra mineral industri, kemisk industri samt metal industri. Derudover inkluderes emission fra ikke-energimæssige produkter fra brændsler og opløsningsmidler samt de fluorholdige industrielle drivhusgasser HFC, PFC og SF6. Grønland har på nuværende tidspunkt ikke har hverken regulær kemisk industri eller metal industri.

 

Emission fra mineral industrien omfatter forbrug af kalk og dolomit til fremstilling af cement samt forbrug af bitumenholdige produkter til taglægning og vejbelægning. Forbruget opgøres på baggrund af tal om Grønlands årlige import af disse produkter.

 

Emission fra opløsningsmidler, kemikalier og andre produkter opgøres på baggrund af tal om Grønlands årlige import af disse produkter. Med hjælp af Nationalt Center og Miljø og Energi (DCE) udpeges hvert år de importerede produkter, som har relevans for opgørelsen.

 

Emission af industrigasser fra forbrug af de fluorholdige industrielle drivhusgasser HFC og SF6 baseres på en årlig survey af forskellige virksomheders forbrug af HFC samt på Grønlands årlige import af kølemidler. Grønland har på nuværende tidspunkt intet forbrug af PFC.

 

Sektoren industrielle processer og produkter bidrog med 1,4 pct. af den samlede emission af drivhusgasser i 2013. Sektoren har dermed kun mindre betydning for den samlede opgørelse.